Hvad indeholder valnødden?
Valnødder er en god kilde til mange vitaminer, mineraler og aminosyrer, men de er måske bedst kendt for deres indhold af omega-3 fedtsyrer (som du også finder i Fiskeolie). Blot 26 gram valnødder indeholder over 90% af dit daglige behov for omega-3 fedtsyrer. Valnødder har desuden et højt indhold af mangan, kobber og tryptofan, et kemikalie, som bekæmper depression, aggression og regulerer søvnen. Derudover indeholder valnødder også ellaginsyre, en antioxidant der kan beskytte dig mod kræft.
Så hvad kan alle disse næringsstoffer gøre for dig?
Valnødder mindsker din risiko for hjertesygdom med 37%
En undersøgelse offentliggjort i British Journal of Nutrition viser, at spiser du valnødder mindst fire gange om ugen mindsker du din risiko for hjertesygdom med 37%. Dette skyldes blandt andet indholdet af omega-3 fedtsyrer, som forebygger uregelmæssig hjerterytme og blodpropper. En anden undersøgelse offentliggjort i Journal of Nutrition viser, at regelmæssig indtagelse af valnødder fører til lavere niveauer af C-reaktivt protein (CRP) i blodet, en markør for inflammation, der er forbundet med hjertesygdom og atherosklerose (åreforkalkning).
Diabetikere bør spise flere valnødder
Ovenstående undersøgelse er også en god nyhed for diabetikere, ifølge tidsskriftet Diabetes Care. Bivirkninger ved at lide af Diabetes kan vise sig i form af hjerte- eller blodkar sygdom, men regelmæssig indtag af valnødder forbedrer blandt andet blodkarrenes sundhed (endotelfunktionen, se ogsaå nedenfor). Bedre endnu, valnødder kan også sænke blodsukkeret, hvilket gør dem til det ideelle mellemmåltid for diabetikere.
Valnødder og blodårerne
Nødder har også et højt niveau af L-arginin, en aminosyre, som blandt andet hjælper med til at holde indersiden af blodkarrene glat og afslappet, hvilket øger blodgennemstrømningen. En undersøgelse offentliggjort i Journal of American College of Cardiology viser, at valnødder beskytter arterierne, selv efter et fedtholdigt måltid. Faktisk var forbruget af valnødder sammen med et fedtholdigt måltid forbundet med en 24% øgning i blodgennemstrømning. En anden undersøgelse i Journal of Nutrition viser at indtag af valnødder resulterer i lavere niveauer af ICAM-1 (inter-cellulære adhæsionsmolekyle-1), VCAM-1 (vaskulære celleadhæsionsmolekyle-1) og E-selectin, som øger risiko for aflejring af oxideret kolesterol i arterievæggen.
Valnødder og kolesterol
Talrige videnskabelige undersøgelser forbinder indtag af valnødder med et forbedret forhold mellem HDL (sunde) kolesterol og LDL (usunde) kolesterol. En særlig undersøgelse finder at cirka 28 gram nødder om dagen kan reducere LDL kolesterol med hele 10%.
References:
Ma, Y. & all. “Effects of walnut consumption on endothelial function in type 2 diabetics: a randomized, controlled, cross-over trial.” Diabetes Care. October 2009.
Blomhoff, R. & all. “Health benefits of nuts: potential role of antioxidants.” British Journal of Nutrition. November 2006.
Cortes, B. & all. “Acute effects of high-fat meals enriched with walnuts or olive oil on postprandial endothelial function.” Journal of the American College of Cardiology. October 2006.
Kelly, J.R. Jr. & all. “Nuts and coronary heart disease: an epidemiological perspective.” British Journal of Nutrition. November 2006.
Tapsell, L.C. & all. “Including walnuts in a low-fat/modified-fat diet improves HDL cholesterol to total cholesterol ratios in patients with type 2 diabetes.” Diabetes Care. December 2004.
Feldman, E. & all. “The scientific evidence for a beneficial health relationship between walnuts and coronary heart disease.” The Journal of Nutrition. 2002.
The World’s healthiest foods: www.whfoods.com |